Production value - alt det du betaler for • NVY

Production value – alt det du betaler for

 In Video

Du kan producere en video på din iPhone, som leverer budskabet. Du kan også producere en milliard dyr Hollywood film, som leverer budskabet. Men hvad er det der gør forskellen? En film eller video er jo ikke god, bare fordi den er dyr. Eller hvad?

Det hele handler om production value.

Kort fortalt opleves en video med en høj production value – på papiret – som værende “bedre” end en video med en lav production value. Det skyldes, at man har investeret mere i førstnævnte end sidstnævnte, hvilket ultimativt er resulteret i en “bedre” oplevelse for publikum. Investering kan her være både i rede penge, men også at der fx er lagt en ekstra indsats under pre-production fx ved at afholde en workshop og efterfølgende udarbejde et storyboard. Kvalitet er jo subjektiv, så med “bedre” menes der, at bl.a. de tekniske elementer af en film – fx lyssætning, colorgrading, lyddesign og kameraudstyret – objektivt set er bedre end den video du har skudt på en iPhone.

Production value kan også højnes ved at bruge uddannede skuespillere fremfor amatørstatister – eller ved at scoute den helt rigtige location til en scene, fremfor blot at filme det første og bedste sted. Med andre ord højnes din videos production value i teorien hver gang du investerer mere – uanset hvad investeringen omhandler.

Men hvilken forskel gør det?

Lægmand vil næppe kunne vurdere hvilket kamera der er brugt i en given video – ligesom han næppe vil sætte pris på, at det anvendte produktionskamera har kostet 250.000 kr. mere end hans eget videokamera. For ham vil videoen være den samme – men det ændrer ikke ved, at videoen har en højere production value, end hvis den var skudt på en iPhone. Lægmand vil derimod i højere grad hæfte sig ved de teknisk krævende special effects, som indgår i videoen, og her få en bedre oplevelse grundet den høje grad af production value, end hvis videoen havde været foruden disse effekter.Begrebet kan således skabe mere eller mindre direkte værdi for dem det hele handler om: modtagerne af din video. Publikum.

Vi producerer hverken Hollywood film eller iPhone videoer i NVY MEDIA HOUSE, men vi arbejder aktivt med graden af production value i hver af vores produktioner – uanset budgettet til rådighed. Ofte skiller vores videoer sig ud fra mængden af video content på web og sociale medier, da vores produktioner har det “touch” der fanger båd lægmand og det kritiske øje.

Det gør vi bl.a. ved at holde en høj kvalitet i såvel optagelserne som postproduction. Vores skuespillere er ikke tilfældige forbipasserende, men castet specifikt til rollen. Vi har indhentet alle nødvendige tilladelser før vi går i gang – om det så er når vi anvender drone til produktionen eller har at gøre med børn, som kræver forudgående accept af deres forældre. Alt sammen er med til at sikre os den kvalitet og production value, som vi mener er nødvendig for netop at skille sig ud fra mængden af mange – i øvrigt – fine produktioner.

Hvilken production skal din næste video have?

Billede: Designed by Freepik

Recent Posts
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.

Not readable? Change text.

Start typing and press Enter to search