Facebook som B2B platform? - NVY Media House

Hvorfor have en tilstedeværelse på Facebook som B2B- virksomhed?

 In Marketing, Social Media

Mange virksomheder har indtil videre fejlagtigt ignoreret Facebook som en B2B platform til fordel for LinkedIn. LinkedIn er ganske vist yderst effektiv til networking, men Facebook er faktisk også god til leadgenerering, hvilket flere virksomheder er ved at opdage.

Vi giver dig her 5 gode grunde til, hvorfor du som B2B-virksomhed bør benytte dig af Facebook som en B2B platform:

1. Stort antal brugere

Med knap 2 milliarder brugere ville Facebook som nation være større end Kina og USA tilsammen. Så mange mennesker kan ganske enkelt ikke ignoreres af virksomhederne. Derudover er der altså stor chance for, at de beslutningstagere, som du gerne vil ramme med din B2B-markedsføring også er på Facebook. Det ser også ud til, at disse mennesker tjekker Facebook fra deres mobiltelefon flere gange om dagen. Netop derfor kan B2B-markedsføring på Facebook give dig gode muligheder for at placere dit brand lige foran de mennesker, som du gerne vil nå.

2. God reklametjeneste

Facebook har en af de bedste reklametjenester, som kan sende skræddersyede meddelelser til et tæt tilpasset publikum. Du kan skære ned til et potentielt tæt marked, kun med de mennesker, som er mest tilbøjelige til at foretage et køb, hvilket booster din leadgenerering.

3. Gode analyseværktøjer

Facebooks analyseværktøjer er så omfattende og effektive, at der ikke er behov for nogle eksterne værktøjer til at fastslå resultaterne af din kampagne. Facebook Insights lader dig ikke blot måle dine kampagner, den overvåger og rapporterer også om din virksomhedssides succes over tid, viser antallet af delinger, likes, unlikes og kommentarer.

4. Brandudvikling

Facebook er en gratis og let-tilgængelig platform til at interagere med dit marked, svare på forespørgsler, lancere produkter og til at administrere dit omdømme. Velovervejede kommentarer og svar til relevant indhold vil hurtigt give dig et omdømme som en aktiv og autoritær stemme i dit community.

5. Video-potentiale

Sidste år begyndte Facebook at oppe sig i forhold til videokapacitet og er nu blevet en anderledes og seriøs konkurrent til YouTube i forhold til video. Det er nu lettere end nogensinde at uploade video direkte til Facebook, gøre dine budskaber let fordøjelige. Live-video er også en effektiv B2B feature, som giver dig mulighed for at streame live direkte fra en iPhone eller iPad og skabe et autentisk indblik i forretningen, jeres dagligdag og eventuelt også skabe grobund for interaktion mellem medarbejderne på de sociale medier.

På den måde giver Facebook dig altså mulighed for at tilføje en helt ny autentisk og visuel dimension til din B2B-markedsføringsstrategi.

Billede: Designed by Freepik

Recent Posts
Contact Us

Just drop us a line or two— and we will return to you very soon.

Not readable? Change text.

Start typing and press Enter to search