5 gode eksempler på god storytelling på video • NVY

5 gode eksempler på god storytelling på video

 In Marketing, Video

Storytelling har i de seneste år erstattet den TV-reklamernes traditionelle salgsteknikker. Det er ikke længere nok at formidle, hvor godt dit produkt er for at f salgstallene til at stige, der skal mere til, her kommer storytelling ind i billedet. 

Det er tydeligt at se i TV-reklamer og online-videoer, at virksomhederne i højere grad benytter sig af storytelling for at engagere deres publikum. I takt med, at online video er blevet mere populært, er storytelling-stilen det også – og det skyldes en enkelt årsag: det virker. Videoer som fortæller en engagerende historie har større sandsynlighed for at blive delt, liket og kommenteret. Derfor har de også større chance for at blive husket.

Hvad er storytelling?
Helt grundlæggende handler storytelling om, at du ved hjælp af en konstrueret historie fortæller om dit brand. Desto bedre din historie er konstrueret, desto bedre virker den på dit publikum. Vi elsker en god historie — de kan lære om verden omkring os, de giver os værdi: de udvikler, underholder, inspirerer og/eller advarer. Det er netop derfor, at storytelling er sådan en effektiv og overbevisende måde at skabe kontakt til dine kunder.

Vi vil her vise 5 gode eksempler på, hvordan man kan bruge storytelling i video og hvorfor de virker:

1. eBay – Thanks You

Storytelling eksempel fra eBay

I denne kampagne bruger eBay deres kunder til at fortælle om virksomhedens service. Hver video viser forskellige scenarier og årsager til, at folk bruger eBay. Både fra købers perspektiv samt hvordan eBay er brugt til velgørenhedsauktioner, formår virksomheden at kommunikere hvad deres produkt kan, i flere forskellige sammenhænge. Videoserien er engagerende fordi den giver seerne en glimt af kundernes egne fortællinger, og kan på den måde inspirere andre seere til at bruge deres service.

2. The LEGO story

Storytelling eksempel fra Lego

LEGO tager storytelling bogstaveligt, da de i denne video fortæller virksomhedens egentlige historie. Videoen er mere 17 minutter lang og derfor kan man godt tænke, at den er for lang – men LEGO formår at koge mere end 80 års historie ned til en kort animationsfilm, som er både underholdende og informerende.

Videoen giver en masse indsigt i LEGO som virksomhed, samt de udfordringer, som de har mødt gennem årene. Fra en ung mand, der lavede legetøj i et værksted i 1930’erne, til den legetøjsgigant som LEGO er i dag, tager denne film dig med helt tilbage til virksomhedens rødder. Eventyret har fået over 10 millioner views på YouTube, og er et vellykket eksempel på god video-storytelling som underholder.

3. Whole Foods Market – Values Matter

Storytelling eksempel fra Whole Foods Market

Whole Foods Market har opbygget et brand på baggrund af en bæredygtig madproduktion og gennemsigtighed omkring, hvor deres produkter kommer fra. I ‘’Values Matter’’-videoserien fortæller virksomheden historier fra flere steder i verden, om det arbejde som de og deres leverandører gør. På den må

de er videoerne en slags mini-dokumentar omkring, hvordan de blandt andet lægger vægt på bæredygtig fiskeri, når de bringer torsk til det norske marked. Videoerne leverer ikke kun flotte visuelle oplevelser — de er også informative og giver seerne en klar idé om, hvor maden kommer fra.

4. Google – Year in Search

Storytelling eksempel fra Google

Googles ‘’Year in Search’’-videoer bliver udgivet hvert år, og giver en smagsprøve på de mest søgte emner på internettet fra året før. I videoerne forsøger bureauet bag at klippe videoerne, så de matcher de mest søgte temaer på internettet. Her er det ikke et spørgsmål om at skabe nyt indhold, men tage det eksisterende indhold og koble det meningsfuldt sammen — hvilket også er en kunst. Videoerne har alle været set flere millioner gange på YouTube og fortællingen spiller!

5. Airbnb – Wall and Chain

Storytelling reklame fra Airbnb

 

Vil du have hjælp til at fortælle din historie?
Selvom ovenstående eksempler er fra nogle af verdens største brands, og der formentlig er lagt en del tid, penge og ikke mindst overvejelser i videoerne, så behøver det ikke at være særlig svært, eller omkostningsfuldt for den sags skyld at lave god storytelling. Vi kan hjælpe dig med at fortælle din, eller din virksomheds historie, gennem meningsfuld video som er tilpasset dine ønsker.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål, en idé eller ønsker have et uforpligtende møde for at blive klogere.

Foto: Colourbox

Recommended Posts
Contact Us

Just drop us a line or two— and we will return to you very soon.

Not readable? Change text.

Start typing and press Enter to search