Video markedsføring? Hvorfor din virksomhed ikke har råd til at undgå det.

5 grunde til at din virksomhed skal bruge video i markedsføringen

 In Marketing, Video

Hvis ikke du allerede er overbevist om, at video markedsføring hører hjemme i enhver virksomheds marketingstrategi er her 5 grunde til at din virksomhed skal bruge video i markedsføringen. Først og fremmest skal der tages højde for den nye generation af online-brugere; en travl “on-the-go” generation, der i forvejen er vant til dynamik og underholdning-on-demand, og netop derfor er der også behov for dynamisk markedsføring.

Hvis din virksomhed ikke allerede bruger videomarkedsføring, så er der her 5 gode grunde til at begynde:

Videoindhold skaber brand recall
Video er dynamisk og underholdende indhold der kan appellere til vores følelser, hvilket gør det nemmere at huske. Faktisk viser undersøgelser, at 80% kan huske indholdet af en video en måned tilbage – og hvis de kan huske indholdet af en video, så kan de også huske brandet bag videoen og det er netop det, som skaber associationer i specifikke købssituationer. Derudover bliver videoer delt på tværs af netværk, hvilket bidrager til en større eksponering – helt gratis.

Tip: For at skabe det største brand recall er det vigtigt at lave videoen i sammenhæng med din brandstrategi. Det betyder, at farver, logo, fonts  og andre brandkarakeristika bør stemme overens med din marketingstrategi således, at det er ens i videoer, blogposts og på din hjemmeside.

Videomarkedsføring booster din hjemmesides SEO
Videoer med høj kvalitet og relevans for publikummet kan dirigere mere trafik til din virksomheds hjemmeside. Undersøgelser viser her, at op til 60% af beslutningstagere der ser relevante markedsførte videoer, bagefter dirigerer ind på virksomhedens hjemmeside. Desuden tillader videoer at forhøje de besøgendes tid på din hjemmeside, hvilket skaber tillid samt god kontekst hos søgemaskinerne.

Tip: For at fremme den bedste SEO kvalitet, kan videoerne placeres på relevante ‘landing-pages’, hjemmesider og annoncer, og dermed forbedre dine click-through-rates.

Videoer er troværdige og skaber tillid
Videoer giver din virksomhedsprofil større troværdighed ved at vise hvem du er, hvilket opbygger tillid hos forbrugeren. Dette gøres både gennem videoer der kommer direkte fra dig, men også videoer der bliver delt, eller videoer med din virksomhed som omdrejningspunkt.Tillid skaber konvertering og booster derfor dit salg men for, at der bliver skabt tillid gennem video, skal indholdet være relevant for publikummet. Undersøgelser viser nemlig, at 82% er mere tilbøjelige til at købe en vare eller en tjenesteydelse, når der er brugt video.

Tip: En effektiv måde at skabe tillid gennem videoer, er ved at producere små how-to videoer eller andre informationsgivende videoer, der viser din ekspertise eller dit produkt i brug da dette mindsker forbrugerens frygt for at blive snydt.

Videoindhold i e-mail forhøjer dine click-through-rates
E-mail kampagner kan godt blive meget alsidige, men du kan fange opmærksomheden igen ved at lægge en video ind af og til. Videoer kan være med til at fordoble din click-through-rates. Undersøgelser viser, at konverteringsraterne stiger ved brug af video i e-mail kampagner, i forhold til andet markedsføringsindhold.

Tip: Ikke alle e-mail udbydere understøtter et videoformat. Derfor er det en god ide, at lave en ‘teaser’ med et screenshot og et link, der dirigerer dem direkte til din hjemmeside – det er jo her du gerne vil have dem hen – ik’?

Fang dit publikum på farten
Underholdning er et must for folk på farten, og netop derfor er det en oplagt mulighed at fange din målgruppe netop der. Undersøgelser viser, at mennesker ikke bare ser flere videoer, men også er mere opmærksomme på videoindholdet når de er på farten, da de her ikke har så meget andet at koncentrere sig om.

Tip: Tilføj et CTA (Call to action) efter videoen, der opfordrer til den ønskede handling. Det kunne fx. være et link til din hjemmeside eller, hvis du reklamerer for et specifikt produkt – et direkte link til at købe produktet med en rabat.

Billede: Designed by Freepik

Recommended Posts
Contact Us

Just drop us a line or two— and we will return to you very soon.

Not readable? Change text.

Start typing and press Enter to search